Når jeg fortæller, jeg har Faktorfobi, får jeg altid de her to spørgsmål:
Hvorfor handler du lige med UV badetøj til børn?
og
Kan du egentlig leve af det?
:-)
Så du sidder måske med de samme spørgsmål. Herunder får du mine 100% ærlige svar på det.
Jeg tror jeg var "First Mover" på soltøj til mit eget barn :-) Inden det var en kendt sag at det fandtes, købte jeg det i udlandet og fik det fragtet hjem til min datter. Hun er i dag 25 år og har meget fin hud skal jeg hilse at sige ;-)
Jeg har (meget) respekt for solen og de skader den kan lave på huden. I tillæg har jeg mindst lige så meget respekt for de kemikalier der er i det meste solcreme og som man ikke kan gennemskue virkningen af. Jeg prøver at begrænse solcreme og vælger Svanemærkede produkter til mine to mindste børn Otto (13 år) og Dagmar (12 år).
Så det at handle med soltøj er ikke bare cool business for mig.
Det er en hjertesag ♡
Og kan jeg så leve af det?
Faktorfobi er en sund forretning. Inden corona lavede jeg ikke andet og levede af den. Under corona fik jeg fast arbejde som socialrådgiver, som jeg er uddannet. Så i dag er Faktorfobi en art meget tidskrævende hobby :-D
Jeg arbejder på trods af mit fuldtids arbejde benhårdt for at give dig den aller hurtigste og bedste service. Det betyder også, at du tit kan finde mig på chatten frem til kl. 23 om aftenen.
Du er ALTID velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller mangler en størrelse (måske kan jeg skaffe den hjem).
Jeg er oprigtig glad for at du vil støtte min butik, men jeg er endnu mere glad for, at du er en af dem, der passer på dig selv eller dit barn i solen.
De rigtigt kedelige facts er at firmaets CVR er 32403999. Adressen er Birkevej 5, 9000 Aalborg.
Du kan fange mig på 28.28.86.76 eller anne@faktorfobi.dk
I naturlig forlængelse af emnet UV badetøj, har jeg også skrevet nogle artikler om børn og svømning og om UV relaterede ting. Du finder f.eks. en artikel om UV indexet her.
Er du på udkig efter en rabatkode, så skal du tilmeldes mit nyhedsbrev. Det er dér, man først får at vide, når der er gode tilbud.
Jeg blogger lidt om at have Faktorfobi her.
Håber du finder noget, du kan lide herinde.
Anne Lønstrup